Hvad var et fæste
Et fæste var en kontrakt, hvor en godsejer overdrog brugsretten af en gård eller af et hus til en fæster, mod at denne svarede nogle fæsteafgifter, såsom landgilde, hoveri og eventuelt andre afgifter. Fæstet var siden 1500-tallet som oftest udformet på skrift i et såkaldt fæstebrev. Fæstevæsen fandtes i Danmark fra middelalderen og blev først afviklet ved lovgivning i 1919.
Efter ønske fra godsejere og militær indførte Christian 6. i 1733 stavnsbåndet.
En af grundene var landbrugskrisen i 1730'erne, hvor landbruget ikke kunne få afsat deres varer, som derfor faldt i pris. Det medførte, at godsejerne ikke kunne få karlene til at overtage fæstegårdene, og de havde derfor brug for et stavnsbånd, som kunne forhindre karlene i at forlade godset.
Stavnsbåndet bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller den herregård, hvor de var født, medmindre det var sønner af præster eller godsejere. Det blev senere udvidet til at gælde aldersgruppen 4 til 40 år.